Sansemotorik

Motorik betyder bevægelse, og der skal en sansning til en bevægelse Kan li'

Motorikken er en væsentlig del af de alle børns udvikling og har en kæmpe betydning for barnets tilegnelser af færdigheder, så som at hoppe, løbe springe og kravle  - men også sproget.

Gennem leg øver vi meget på den motoriske udvikling såvel inde som ude!

Motorik er desuden både grov- og fin motorik.

Det kræver stor koncentration og god fornemmelse for sin egen krop, at kunne rende vildt rundt – og ligeledes at kunne sidde stille. Et barn med styr på sanserne kan begge dele. Kan li'

Hvis de små børn er meget urolig, eller det større barn har svært ved at lære at læse, kan det være, fordi motorik og sanser ikke er på plads! 

"Skal man bruge al sin energi på at holde styr på sin lille krop, er der ikke noget tilbage til at opfatte, hvad jeg som dagplejer – eller mor! – siger!

Motorik eksperterne mener, at langt de fleste børn er normalt udviklet motorisk og at bevægelse gavner evnen til at lære nyt. 

– Når de grundlæggende sanser er i orden, så kører det for barnet Vild

De grundlæggende sanser er dét i vores krop, der gør, at vi helt generelt føler os godt tilpas. For at barnet så at sige ”hviler i egen krop“ skal det for eksempel per automatik have styr på, hvor hovedet og benene er - både i forhold til resten af kroppen og i forhold til omgivelserne Kan li'

Den lille baby spræller med arme og ben, de små børn ruller og kravler omkring, og det lidt større barn løber, hopper og slår kolbøtter. Børn elsker at bevæge sig og snurrer, drejer og gynger helt af sig selv Smiler stort

Alle raske børn er født med potentiale til at udvikle sanserne optimalt, vi skal bare sørge for, at de har muligheden for det Kan li'

Træning af de grundlæggende sanser i de tidlige år, er så vigtig for, at børn senere kan tage ny viden ind og koncentrere sig om det.

Vi er eksempelvis meget udenfor; i skoven, i haven og på legepladsen hvor der er masser af muligheder for både at få krop og fantasi stimuleret. Smiler
 stortKan li'

 

 

Motorikeksperterne:

De opfordrer os forældre til at tumle mere med vores børn. Vi skal slås for sjov, spille bold og vende op og ned på dem – selv nyfødte babyer kan sagtens tåle at få hovedet nedaf Kan li'

Forældre gør deres små børn en bjørnetjeneste, hvis de eksempelvis synes, det er for voldsomt at gynge barnet højt eller vende det op og ned. Et barn med sanserne på plads synes, det er sjovt, når det er vildt, og det er vigtig træning. Selvfølgelig skal der startes langsomt op og så finde ud af, hvad de små børn kan holde til og så kan man langsomt gøre det vildere.

Hvis de små børn er meget klodsede, eller måske har svært ved at holde balancen, let bliver køresyge, eller større børn har svært ved at læse - er træning af øjenmotorikken og ligevægtssansen så vigtig! - hvis de smpå har en dårlig ligevægtssans, så har de også dårlig øjenmotorik. 

En dårlig øjenmotorik betyder, at et mindre barn ikke kan holde øjenkontakt, eller at et skolebarn for eksempel ikke kan komme fra et ord til et andet i en tekst.

De 4 grundlæggende sanser

1. Ligevægtssansen, også kaldet vestibulærsansen

Sansen registrerer hovedets bevægelser. En underudviklet ligevægtssans kan gøre os utilpasse, hvis hovedet kommer i uvante bevægelser. Bliver man nemt køre- eller søsyg, har det med ligevægtssansen at gøre, ligesom den også kan have betydning ved højdeskræk.

Ligevægtssansen har desuden stor betydning for, hvordan vi kan styre vores øjenmotorik. Har et barn læse- eller skrivevanskeligheder, vil en motorikinstruktør derfor træne denne sans samtidig med øjenmotorikken.

2. Følesansen, også kaldet taktilsansen:

Har betydning for vores medfødte reflekser, for kropsfornemmelsen og for at kunne lave præcise bevægelser (som for eksempel at holde på en blyant – det såkaldte pincetgreb). En fejlfungerende følesans kan gøre, at berøring fra tøj, møbler og andre mennesker er ubehagelig for barnet.

Det kan give store koncentrationsproblemer, fordi al energi går med at fornemme den generende berøring fra for eksempel den stol, man sidder på. Et barn med fejlfungerende følesans kan også nemt føle sig truet, når andre kommer for tæt på. Det kan resultere i, at barnet slår eller bider.

3. Muskel- og ledsansen, også kaldet stillingssansen eller kinæstesisansen:

Kan først fungere optimalt, når ligevægts- og følesans er i orden. Sansen registrerer, om musklerne er spændte eller afslappede, og hvilken stilling arme og ben er i. Sansen har på den måde betydning for vores grovmotorik og for rum- og retningsfornemmelse.

En fejlfungerende muskel- og ledsans kan betyde, at et barn bliver klodset og for eksempel nemt støder ind i andre.

4. Øjenmotorikken, en del af synssansen:

Velfungerende muskler omkring øjnene har både betydning for, hvor præcist vi bevæger os, og for, om man kan fokusere på en andens blik eller en tekst. Et barn med dårlig øjenmotorik har således svært ved at få øjnene korrekt med fra ord til ord og fra linje til linje i en bog.

 

Alt ovenstående er jeg helt bevidst om og det er helt essentiel for mig, at mine små purker for det de skal have - såvel inde som ude Hjerte

 

 kilde: Vi med børn.